Turismen tager på landet

Tallene for turistsæsonen i det coronaramte 2020 foreligger nu til og med september. De viser, at dansk turisme holder skindet på næsen, ihvertfald mht. det samlede antal overnatninger. Forårets nedlukning undgik at ramme højsæsonen, og selvom de udenlandske turister i stort tal udeblev, så blev det opvejet af danske turister, som måtte udskifte sydens sol med de hjemlige sommerluner.

[Klik på figurerne for større version]

Det afspejler, at Danmark i et normalt år sender lidt flere turister ud af landet, end vi modtager fra udlandet, så når alle må blive hjemme i ferien, så bliver det et nettoplus for turisme i Danmark. (Ihvertfald antalsmæssigt).

Men mønsteret er dramatisk anderledes. Vil dette rette sig tilbage igen, og hvor hurtigt? Det er det store spørgsmål.

For en anden del af historien er selvfølgelig den geografiske fordeling af turisterne. Ser man på juli måned, den absolut største turistmåned, hvor overnatningerne i Danmark samlet steg med ½ pct., viser tallene, at dette afspejlede et dramatisk fald i turismen i København kombineret med stigninger i samtlige øvrige landsdele – ganske pæne stigninger endda mange steder.

Denne geografiske skævhed blev endda endnu mere udtalt i august og september, hvor byen København lå 64 pct. under normalen, mens landsdelene Vestjylland, Nordjylland og Bornholm registrerede vækst på 25-30 pct. i forhold til samme måned i 2019.

Er der nogle, der har fået smag for at flytte zoom-kontoret på landet? Det kunne måske være en mere permanent effekt af de omvæltninger i livs- og arbejdsmønstre, som 2020 har budt på.

Københavns turisme – som har et stort element af erhvervs-, møde- og forretningsturisme – afhænger stærkt af en normalisering af flytrafikken.