Partner:Lundbeck
Date:januar 22, 2015

Lundbeck – “Century of the Mind”

Century of the Mind er et koncept udviklet til markering af Lundbecks 100-års jubilæum i 2015. I stedet for at skue bagud og gøre status over de forgangne 100 år, tager projektet et fremadskuende perspektiv for Lundbecks arbejdsfelt, som er hjernesygdomme. Det inviterer til en række globale seminarer på flere kontinenter, seminarer, der bygger på en helhedsorienteret og ide-udviklende tilgang.

I regi af House of Futures foreslog vi Lundbeck at markere deres 100-års jubilæum med et fremtidsorienteret projekt. Projektet blev designet med baggrund i det tidligere ”In100Y”-projekt for VELUX-fonden (se dette). Formålet var at perspektivere og udvikle forståelsen af hjernesygdomme og behandling med baggrund i en tværfaglig tilgang, der kombinerer og udvider den lægefaglige og lægemiddeludviklende tilgang med humanistiske, kulturelle, antropologiske og filosofiske perspektiver. Ambitionen var at skabe en platform for dialog, debat og nye forståelser på et sygdomsområde, som er en stor og stigende belastning, og hvor der samtidig sker markante videnskabelige og paradigme-mæssige gennembrud.
lundbeck_logo