Partner:
Date:februar 23, 2015

”Et ståsted i storbyen og et springbræt til verden” – visionsudvikling

2007
For Rysensteen Gymnasium

Public Futures designede og faciliterede udviklingen af Rysensteen Gymnasiums vision. Omdrejningspunktet var en dag, hvor elever, lærere og ledelse var samlet til fremtidsinspiration, visionsværksted og debat. Efterbehandlingen bestod i at udvikle skolens strategier og politikker med udgangspunkt i visionen. Visionen er efterfølgende blevet udmøntet i gymnasiets profil og daglige praksis, herunder i dens ”Global Citizenship”-program.

Ledelse, bestyrelse, lærere og elever på Rysensteen Gymnasium brugte en hel dag til at formulere visioner for gymnasiet. 600 mennesker, der skulle finde en fælles idé om hvilken fremtid, de vil arbejde for. Og det var et utroligt engagement, de lagde for dagen!

Elever optrådte med kreative fremtidsindslag: Der var nyheder fra 2027 med indslag om eksamen i socialization og den første gravide mand; der var film om en almindelig gymnasieelevs plagsomme problemer med sin teleporter på en helt almindelig skoledag i fremtiden; og der var partileder-debat med deltagelse af bl.a. Danish International Liberal Future Party og Holger Danske Nationale Alliance.

29 grupper under ledelse af 29 visionsagenter formulerede 29 visioner. Stærke, velformulerede, ambitiøse, vilde og sære.  Men også meget Rysensteen-agtige.Skærmbillede 2015-02-23 kl. 12.00.30

Bestyrelsen valgte fire ud, som de særlig ville fremhæve. Og dagens bedste vision blev fundet ved afstemning pr. mobiltelefon.

Efterfølgende udmøntede skolens ledelse og bestyrelsen den endelige vision i en proces faciliteret af Public Futures.

Reference: Gitte Transbøl, rektor Rysensteen Gymnasium